14. apr. 2014

Ask a blogger #4

Et af de mere interessante indlæg fra den nok mest interessante blogger jeg kender. Her vil jeg præsentere C (Christina), som er ejeren af tilgiv mig den knækkede glorie. Og jeg vil lade hendes svar besvare alt I bør vide. 

Hvordan gik du fra en typisk blog til din dybsindige blog?
Min blog startede med at være en blog, som afspejlede en typisk 14-årigs hverdag; Jeg lagde et billede op, hvis jeg havde købt en ny neglelak i Tiger og skrev lige lovlig dagbogs-agtige tekster alla "I dag har jeg malet med vandfarver og bagt boller. Det var sjovt." Haha. Senere ville jeg være med på moden og prøvede derfor at lege famøs modeblogger. Jeg ville også være sej. Jeg viste stadig mine køb frem (primært neglelakker fra Tiger. Haha) og tog derudover røvkedelige outfitbilleder af mig selv med kameraet på selvudløser. Jeg kan huske at jeg altid havde problemer med at finde et sted, hvor kameraet kunne stå i en god højde så man kunne se mig i helfigur. Det endte altid med at jeg måtte stille det på havebordet og derfor så var nødt til at gå ned i knæ på alle de 89 billeder, jeg altid tog af den grund, at jeg havde lært, at der i blandt de første 20 billeder, ikke er nogen reel chance for at bare ét af billederne er nogenlunde brugbart. Vi snakker altså outfitbilleder med stribet basic tee fra H&M, forvaskede jeans, North Face jakke og beige bamsestøvler. Mere inspirerende outfit, sammensætning og stil skal man lede længe efter. Haha. Mit eneste forsvar er, at det altså var moden for 4 år siden. Men så blev jeg ældre og klogere, og det gik op for mig at det dér modeblogger, det var nok bare ikke rigtig mit kald (man kan jo heller ikke ligefrem sige, at jeg styrede til det). I takt med at jeg blev ældre udviklede jeg mig selvfølgelig også, og som jeg udviklede mig, udviklede min blog sig også. Jeg begyndte at have større fokus på mine følelser, at forholde mig til dem, acceptere dem og skrive om dem, hvilket medførte at jeg generelt begyndte at være i meget bedre kontakt med mine følelser end jeg hidtil havde været. Og da jeg jo befandt mig i de både helt forfærdelige og helt fantastisk teenageår, havde jeg desuden tusindvis at tanker, frustrationer og stærke følelser, som jeg havde brug for at udtrykke og komme ud med. Så som redskab til det brugte jeg derfor bloggen. Da jeg senere langsomt begyndte at bevæge mig ud af teenageårene, blev jeg blot ved med at skrive om mine oplevelser, følelser, tanker og interesser, fordi jeg var blevet så glad for det. At skrive mine tanker ned var som terapi for mit sind, og det er det stadig i lige så høj grad. Således gik min blog fra en 14-årigs dagbog til den, den er i dag; En blog præget af ærlige, intelligente, lærerige, anderledes, interessante og dybsindige tekster, altid toppet med humor og selvironi som velsmagende chokoladekrymmel, der smelter på tungen.

Spoiler: Knækket imellem de halve blade referer til C's blogtitel. Engang i Romerriget anvendte man blade til kranse/glorier. Derfor er det billedets knækkede glorie.

Dine 3 yndlings ting i verden:
Hold kæft et lortespørgsmål. Altså forstået på den måde, at det er sådan et spørgsmål, som er totalt umuligt at svare på. Jeg har mange yndlingsting og jeg ville aldrig kunne sætte dem i prioriteret rækkefølge og så bare vælge de tre øverste på listen. Alle mine yndlingsting giver mig noget forskelligt, og derfor kan jeg ikke sammenligne hvad det giver mig at løbe en tur, hvad det giver mig at betragte solnedgangen, hvad det giver mig at føle mig værdsat og elsket, hvad det giver mig at gå med bare tæer i græsset eller sandet, hvad det giver mig at ligge under dynen imens vinden rusker og regnen trommer mod min rude, hvad det giver mig at få andre til at grine så meget at de enten ikke kan få luft af grin eller begynder at grynte, eller hvad det giver mig at sidde i min seng omringet af ro og tændte lyskæder, på et opryddet værelse imens jeg læser i en bog, som jeg finder interessant. Jeg kan kun sige, at alle mine yndlingsting giver mig en følelse af lykke, velvære, tilfredshed, frihed og ikke mindst gør de mig glad for livet. Gladere for livet. Men hvis jeg alligevel skal svare (og det skal jeg, for det vil jeg) bliver mit svar rimelig bredt og dermed rimelig genialt. Mit bedste svar vil derfor være at mine tre yndlings ting i verden er mig selv, selve livet og verden. Jeg elsker livet og verden med alt hvad det indebærer og jeg elsker mig selv (og hader Jante. For den har jeg ikke andet til overs end min fuckfinger). Jeg læste for nylig i en af de mange bøger, som jeg er i gang med, at langt størstedelen af de personer, som blev bedt om at lave en top tre over de mest betydningsfulde mennesker i deres liv, ikke havde sig selv med på listen. Det synes jeg siger en del og giver stof til eftertanke. Det er vigtigt ikke at glemme folk omkring sig, men det er så sandelig også vigtigt ikke at glemme sig selv. Jeg er det vigtigste i mit liv og du er det vigtigste i dit. Det er vores liv vi lever, ikke andres. 

Hvor ser du dig selv om fem år?
Det gør jeg slet ikke. Haha. For mig giver det ikke rigtig mening at tænke fremad på den måde. For som en klog mand sagde det så simpelt og fint ”At leve i nuet er livets teknik, og alle mennesker gør deres bedste, men halvdelen vælger det nu, som gik, og halvdelen vælger det næste.” Selvfølgelig har jeg drømme (Masser! Man kan ikke drømme stort nok), men jeg går ikke og forestiller mig, hvad jeg laver fem år frem i tiden. Det vil jeg lade tiden vise. Jeg ser ikke mig selv om fem år, jeg ser mig selv nu. Det kan jeg forholde mig til. Jeg kan faktisk ikke se mig selv om fem år. Man kan jo før søren ikke vide, hvor man er om fem år, og det er netop det, der er så smukt ved livet. Jeg vil bare være mig og så er jeg sgu næsten ligeglad med hvad jeg laver, hvis bare det jeg laver, er noget jeg elsker og jeg føler mig tilpas der hvor jeg er i livet. Jeg har dog en undtagelse, som omfatter at jeg ikke vil være skraldemand. Det vil jeg helst ikke af princip, fordi min far altid har fortalt min bror og jeg, at hvis vi ender med ikke at blive til noget, så kan vi jo altid blive skraldemænd. Haha.
Jeg har generelt svært ved at forholde mig til fremtiden, fordi det er en så kompleks størrelse, som man hverken kan planlægge eller regne med. Derfor vil jeg hellere bare være der hvor jeg er, dvs. leve i nuet og så se hvad fremtiden bringer. Dog ikke uden at arbejde for, at den skal indeholde det jeg drømmer om. Det eneste jeg er sikker på med fremtiden er, at jeg glæder mig til den - og det vil jeg blive ved med. Det synes jeg er et godt udgangspunkt.
Den som aldrig lever nu, lever aldrig. Hvad gør du?
Før i tiden bekymrede jeg mig alt for meget. Om fremtiden. Om alting. Heldigvis fandt jeg ud af, at det er totalt spild af tid.

Helt ude af kontekst; Dette bloginterview er det perfekte bevis på, hvordan det bare er med mig; Giv mig ét spørgsmål og jeg giver dig en roman. Seriøst, jeg kan skrive en roman om luft eller toiletpapir, hvis det skulle være. Jeg har engang skrevet et essay om vand (!!), som jeg fik 12 for. Og et om hindbærsnitter. Så du siger bare til hvis du har noget tekst, du gerne vil have til at fylde noget mere. Jeg er ekspert på området og tager gerne imod både chokolade og jordbær som betaling. Haha.
Spoiler: Strunges digt består af uafsluttede og glemte sager. Derfor er billedet gjort skævt med de hvide rammer. 
Det er derfor ikke fuldendt til kanten af collagen

Hvorfor skal folk læse din blog?
Et argument for at folk skal læse min blog, er at den, ifølge mig, skiller sig ud her i blogland og byder på noget helt særligt, som ikke findes andre steder. Den vigtigste grund til at folk skal læse min blog er dog en anden; Fordi den giver dem noget. Det er forskelligt hvad folk finder attraktivt ved min blog, men det vigtigste for mig er at mine læsere føler, at min blog giver dem noget. Hvad end det så er inspiration, underholdning, gode læseoplevelser, stof til eftertanke, nye perspektiver eller at de lærer sig selv bedre at kende fordi mine indlæg får dem til at reflektere over sig selv og deres liv, eller at min blog sågar ændrer deres måde at tænke på, deres syn på sig selv og deres måde at anskue verden. Det er stort for mig at kunne gøre det.

Læser du overhovedet nogle blogs?
Er du sindssyg?! Jeg læser fucking mange blogs. Haha. Tohundrede blogs for at være præcis. Og det er alle slags blogs. Sundheds- og træningsblogs, skønhedsblogs, Nynne-ish dagbogsblogs, mummyblogs, modeblogs, skriveblogs. De eneste slags blogs, som jeg kan komme i tanke om, at jeg ikke læser, er hækle/strikkeblogs. Der er ingen tvivl om at jeg ville få enormt meget tid, hvis jeg stoppede med at følge blogs, men det har jeg ikke lyst til. Jeg får simpelthen meget inspiration fra andre blogs og jeg nyder at fordybe mig i andres blogindlæg, på samme måde som jeg nyder at fordybe mig, når jeg skriver mine egne.

Får du kritik for at nedskrive dine meninger?
Nej. Dog kan jeg heller ikke se, hvorfor jeg skulle få kritik for det. Alle har ret til at have deres mening og ligeledes frihed til at dele den.

Hvad er din holdning til trendsene lange toppe/kjoler til mænd og vide business bukser til kvinder?
Det er ifølge mig to trends som fungerer som to ufattelig gode grunde til ikke at følge moden slavisk. Haha. De trends er jeg sgu ikke synderligt begejstret for. De er ikke lige mig. Toppe og kjoler er lidt for meget Herkules til min smag og vide business bukser giver mig ikke særligt tiltalende associationer til udklædte karnevals-deltagere, som går på stylter. Men som med alt andet, har jeg den holdning at folk skal iføre sig det, de har lyst til. Det kan da også være at jeg vågner i morgen, og har lyst til at føle mig som et omvandrende karnevalsoptog. Man ved aldrig. Haha, ej. (Jeg var lige ved at tilføje ”Spis brød til”, men så kom jeg i tanke om at jeg hader det udtryk og at det i så fald ville blive første gang at jeg brugte det udtryk. Og det ville jo være synd. Man skal jo ikke gå imod sig selv. Haha)

Har du et favorit citat du gerne vil dele med verden?
Næh. Jeg har 279. Haha. Så det er igen en umulig opgave blot at udvælge ét. Dog deler jeg jævnligt ud af dem på min blog. Jeg føler at det svarer lidt til at sprede kærlighed. Eller at dele gratis chokolade ud. Eller gavekort til et bedre og mere indsigtsfuld liv.

Er der noget du bare MÅ dele med resten af verden i dette indlæg?
Hmm, tænker du på ting som, at det for første gang nogensinde er lykkedes mig at stege kylling uden at brænde det på? Haha. Så sej er jeg nemlig. Nej. Jeg vil gerne dele verdens bedste fraværsbeskeder ifølge mig, med resten af verden. Læs indlægget på min blog her. Vidste I desuden, at krager har tre hjerter? 

3 kommentarer:

  1. Hahaha,åha, jeg elsker C's blog og skrivestil. Altid med et humoristisk touch :-) Samtidig synes jeg også, at det er nogle rigtig gode spørgsmål du får det. Virkelig fedt og spændende indlæg!

    SvarSlet
    Svar
    1. Haha ja det er så rigtigt! Mange tak for det hele - C er så god <3

      Slet
    2. I er SÅ søde piger!!
      Kærlighed <3

      Slet