14. aug. 2014

Ask a blogger #7

For første gang er det en fyr, som er blevet interviewet til mit "Ask a blogger", og det er en af mine yndlings mandlige blogger - Emil Braasch. Følg med og læs hans spændende svar nedenstående: 


1. Hvornår startede du din blog, og hvorfor startede du med at blogge?
Jeg startede min blog i januar 2012, da jeg gik på efterskole. Har siden da blogget lidt on/off. Det er dog blevet mere seriøst, for da jeg startede bloggen, fungerede den mest af alt som en lille personlig dagbog, hvor jeg fortalte om, at jeg havde drukket kakao og spist lidt for meget slik (altså ikke det værste efterskoleår jeg kan forestille mig).

2. Hvordan vil du beskrive din stil?
Jeg tror ikke rigtig, at den kan sættes i en bås som sådan. Jeg elsker at lege med forskellige stilarter, og mixer dem hellere end gerne sammen. Men generelt tror jeg, at min stil kan beskrives som lidt formel med et twist af sporty. Det bedste jeg ved, er at gå rundt i sorte jeans, hvide skjorter samt en trenchcoat, tilsat et par sneakers. For mig er sneakers altid førstevalget!

3. Hvordan er det at være en af de få mandlige bloggere?
Jeg har det helt fint med det! Det er både på godt og ondt. Man kan sige, at konkurrencen ikke er så stor, og det måske til dels er lettere at gøre sig bemærket som mandlig blogger. Men til gengæld er det også lidt kedeligt, for vi har slet ikke mulighed for at blive inspireret på samme måde som de kvindelige bloggere, da vi rent faktisk ikke har nogle mandlige blogs at læse.

4. Hvor ser du dig selv om 5 år?
Da jeg var lille ville jeg gerne være kok, da jeg gik på efterskole ville jeg gerne læse statskundskab, og nu er jeg på bar bund. Jeg kunne godt tænke mig at arbejde med mode, måske noget med PR og kommunikation, men jeg har ærlig talt ingen ide om, hvad jeg vil. Men en ting er sikkert, og det er, at jeg skal rejse, og helst gerne i Asien. Måske har jeg bopæl i Tokyo eller Seoul om 5 år?

 5. Hvad inspirerer dig til at blogge?
Jeg tror, at det er en blanding af lidt af det hele. Både min lyst til at udfolde mig kreativt, samt det at åbne mig op for et publikum, der rent faktisk er interesseret i, hvad jeg laver. På den måde kan jeg blande alt lige fra grafisk illustration, fotografi, journalistik og mit yndlingstøj, som i et samlet produkt bliver til min lille blog. Jeg kan i hvert fald ikke komme på en bedre platform, end en blog at udfolde sig på alle disse måder på samme tid!

6. Fem facts om dig:
Jeg er går i 3.g. Mit yndlingsmærke er Prada, og vil eje næsten alt de laver. Jeg spiser rigtig meget pasta. Jeg skal på udveksling i Frankrig i efterårsferien. Jeg kan godt lide at have mange bolde i luften.

7. Tre yndlings ting fra din garderobe:
Mine nye hvide sneakers fra Axel Arigato, min mørkeblå trenchcoat fra Topman og mine Nike Roshe Run Natural Motions, som jeg næsten altid går i.

8. Hvis du kunne date hvilken som helst kendis, hvem ville så være den heldige?
Emma Watson og Angelina Jolie er mine ultimative womencrushs, så helt klart en af dem!

9. Fem tracks der konstant er på repeat hos dig:
FKA Twigs – "Two Weeks", Banks – "Brains", Jay-Z – "F*ckwithmeyouknowigotit", Drake – "Too much" og Ukendt Kunstner – "Gennem Byen".

Har du andet at dele med læserne og resten af verdenen?
Min blog er mit eget lille livsstilsmagazin, bestående af et samsurium af alle mine tanker, ideer og hvad der inspirerer mig. Specielt hvad der inspirerer mig, for jeg elsker at redigere billeder og lave collager!

Jeg ser mange genkendelige træk fra Emils svar hos mig selv. Vi har samme musiksmag, samme stil, og fremtidsplaner. Følg ham på instagram og facebook, og tag del i Emils verden af inspirations strømme.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar