14. dec. 2014

Fremtidige ændrede planer i Australien

Jeg tog en stor beslutning, da jeg snakkede med min værtsfamilie om at reducere min au pair periode til slutningen af januar i stedet for marts. Grunden er, at jeg har planer om at arbejde og flytte i lejlighed efter ap-jobbet for at blive mere selvstændig og få mere joberfaring i en større by som Brisbane eller Sydney. De var helt forståelige, og synes også at det er en god ide. De støtter mig og sagde, at jeg kan tage afsted når jeg vil (selvfølgelig med ugers varsel). Har derfor taget en større beslutning, og valgt at flytte tilbage til min familie  i Brisbane, få et arbejde og finde lejlighed allerede efter nytår. Der har været en masse tvivl og ventetid, fordi min værtsmor havde søgt job i Bundaberg som ligger fem timer nordpå, så vi vidste ikke, hvad der skulle ske i den nærmeste fremtid. Hun fik her i sidste uge jobbet, og det er vi alle så glade for. Den seneste tid har derfor stået på at gøre huset klar til ejendomsmægleren, +  planlægge en masse ting. Jeg er bare taknemmelig for, at værtsfamilien hjælper mig og er så åbne. De har sagt, at jeg altid kan komme og besøge dem, og de vil stadig høre om mit liv og være der for mig, hvilket betyder rigtig meget for mig. Efter Brisbane ved jeg stadig ikke, hvad planerne er , men jeg glæder mig til nye forandringer. Dog bliver det hårdt at sige farvel til min familie og byen her. Mine au pair venner slutter også efter nytår, og vi går hver vores veje. Men min veninde Paula tager også til Brisbane for en måned, og jeg kender nogle venner der + familie, så alt skal nok gå. Flytter første gang alene - også endda i Aus!
Følte lige for at lave en sjov collage. Lader bare billederne tale for dem selv

De kommende uger inden flytningen, står på at prøve at sælge huset. Min værtsmor har graduation på torsdag, hvor hun får sit bevis for jordmoder. Denne weekend skal jeg til Gold Coast og Brisbane for at fejre Paula med de andre au pairs. Næste uge er det så sandelig jul, og min sidste uge som au pair. D. 30. tager jeg til Falls Festival i Byron Bay for at fejre nytår, chill, høre lækkert musik, nyde sommeren og møde mennesker sammen med mine tyske ap-venner. Det er vores første festival, så det skal nok blive spændende og sjovt! Håber at denne lange opdatering forklarede det meste. Mange kram fra Ans i Aus

Ingen kommentarer:

Send en kommentar