14. jan. 2015

Ask a blogger #11

Endnu en blogger, som jeg har fulgt stort set siden jeg selv startede. Stine Ebbesen er en ganske kreativ og spændende blogger på KISS KISS BANG BANG, som jeg elsker at klikke hen på og læse med. Altid varierende, og spændende at følge med hendes liv på TEKO. Læs hende svar svar her!
Hvornår begyndte du at blogge og hvordan startede det? 
Hmm jeg mener jeg startede med at blogge i efteråret 2011. Det startede en dag jeg lå derhjemme og var syg og kedede mig gevaldigt, og for at få tiden til at gå startede jeg min blog. Indlæggene fra den tid er dog slettet, da de virkelig ikke var særlig gode, haha. 

Hvordan vil du selv beskrive din stil?
Årh det spørgsmål hader jeg altid at få ;-) Jeg synes nemlig det er hammer svært at sætte ord på sin egen stil, men enkel og rå er noget jeg har hørt fra andre før. Jeg går ikke i farvet tøj, jeg vil dog gerne blive bedre til det, jeg synes bare ikke rigtig der er nogle farver der klæder mig. Jeg er heller ikke typen som køber dyre beklædningsgenskabe, er nok mere en H&M pige ;-)   

3 favorit ting fra din garderobe:
Uh den er lidt svær… Jeg kunne ikke leve uden min bikerjakke fra H&M, jeg bruger den stort set hver dag (når det ikke lige er vinter). Jeg synes den er cool og rå, og har nogle fede detaljer. Den er en sikker vinder hver gang.
Min sorte turtleneck bluse. Den er super lækker, varm og cool. Jeg har fået den af min mor, hvilket også giver plus point. Og så er jeg allerede så forelsket i mine nye Nike Roshe Run sneakers, at de også må være en af favoritterne.

3 ting, som beskriver dig:
Hmmm.. Følsom, kreativ og struktureret.

Hvad og hvem inspirerer dig? 
Folk på TEKO og andre bloggere.


Hvad er det bedste ved at gå på TEKO? 
TEKO er en fantastisk inspirations kilde. Det bedste ved at gå der, er at der er så mange forskellige typer mennesker, med forskellig stil. Man bliver så inspireret, bare af at kigge på de folk man møder hver dag. Det er også super fedt at der er så mange muligheder for at skabe og designe sine egne ting, at man kan bruge de værksteder og arbejdsredskaber som der er til rådighed.
Hvilke trends tror du vil dominere dette forår?
Print! Vi har set meget af det allerede, men jeg tror vi kommer til at se en hel del mere til det. Jeg elsker print, har desværre ikke selv for meget af det, men mon ikke det kommer.

Hvad har du på lige nu?
En sort turtleneck bluse, sorte ripped jeans og mine byMARIKA ringe.

Slut selv sætningen af: "Hvis jeg havde tre ønsker ville jeg ønske..."
At jeg havde mit eget firma sammen med Birk og pengene rullede ind på kontoen ;-). At jeg boede på en lækker gård, hvor firma, showroom osv. kunne være sammen med heste, værksted osv. Og så ville det da heller ikke være helt dumt, hvis der var fred i verden.

Andre ting læserne bør vide om dig?
Jeg drømmer om at starte mit eget firma op, sammen med min kæreste, Birk. Vi vil gerne være ”det nye HAY par” ;-). Han designer og laver møbler og jeg laver tilbehøret dertil. Væver, strikker, syer, printer osv. tæpper, puder og andre boligtekstiler. En drøm vi begge håber går i opfyldelse en dag! 

Håber at I kunne lide denne omgang af "Ask a blogger". Hvis I vil læse og vide mere om smukke Stine. Så klik forbi hendes blog eller like hende på facebook, så du altid kan få de seneste updates og indlæg!

1 kommentar: