4. jan. 2015

My life after 2015

Endelig tilbage på bloggen igen efter næsten en hel uge! Jeg kan starte med at sige, at her for tiden så har der bare været en masse følelser og omvæltninger på spil, og jeg er stadig ved at finde ud af mit nye spring ind i 2015. 
Det startede med festivalen, som jeg ærligt kan sige var noget af det fedeste jeg har været med til. Vi fik en god plads og boede fire piger i et kæmpe telt. Vi mødte nogle sjove og søde fyre og piger ved vores camp, og vi tog på stranden, til festivalen, koncerterne, spiste og drak sammen. Vi har fået nogle gode venner under festivalen, og havde det så sjovt sammen! Artisterne var så gode! Men det vil jeg fortælle mere om i et andet indlæg, hvor I også kan få flere billeder med. Det var en rigtig boho-hippie fest. Vi rendte rundt med bindis, blomster i håret, fik lavet henna, købte flere armbånd, sat fjer i håret og malede os. Det var en helt anden verden, som jeg var ret vild med (flere beskrivelser kommer). Men da vi kom hjem i lørdags, stod den på at pakke ud og pakke alle mine ting, fordi jeg i dag skulle flytte til Brisbane. Lørdag stod så på at hygge med familien og spise på Shizzlers, hvor vi også spiste da jeg ankom. Det har været en trist dag fordi jeg skulle forlade dem. Det var en sørgelig afsked med mange tårer og hårde kram. Jeg kommer bestemt til at savne dem. Jeg har lært så meget, modnet, ændret mig på mange måder. Det har bare været godt og lærerigt begge veje. Jeg vil huske dem for altid, og selvfølgelig skal jeg besøge dem igen i Bundaberg. De er min ekstra familie, som jeg vil holde kontakt med i fremtiden også. Jeg sidder lige nu hos min familie  i Brisbane, og nu begynder det "rigtige" liv. Nu søger jeg lejlighed og job og skal måske studere i Brissy. Ønsk mig held og lykke!! 
Jeg håber at I havde et rigtig godt nytår og kom godt ind i det nye år med jeres nærmeste. Mildest talt håber jeg, at I havde en fiesta og gjorde mindeværdige ting! 
Me and my German girls at Falls Festival 14/15

Ingen kommentarer:

Send en kommentar