25. mar. 2015

Ask a blogger #16

dag har jeg fanget en af mine veninder. Maria blogger på sin mode og skønheds blog: Inside Beauty By Maria. Bloggen handler om alt fra hendes liv til de bedste tips til din hud. Gennem hendes blog har jeg lært meget omkring smukke Maria og tips til min hud og meget mere. Kom med ind i hendes verden her:
Alle billederne er fra Marias blog

Hvornår begyndte du at blogge og hvordan startede det?
Jeg begyndte at blogge for lidt under et år siden. Det startede med, at jeg sad på en restaurant med en ven og jeg fik et kompliment af en tjener med hensyn til den måde jeg havde matchet mit tøj, smykke og neglelak på. Efterfølgende sagde min ven, at han synes jeg skulle starte en blog, men jeg tøvede meget. Jeg så ikke mig selv som blogger og jeg anede ikke, hvor jeg skulle starte. Men efter lidt tid startede jeg bloggen op, og nu kan jeg ikke undvære den.

Hvordan vil du selv beskrive din stil?
Jeg har en meget feminin stil, men enkelte gange kan jeg godt lide at blande den med lidt mere rå items. Jeg elsker stiletter, men jeg har problemer med knæene, så jeg må desværre ikke gå så meget i dem.

Hvad er formålet med din blog?
Formålet med bloggen er at hjælpe teenage piger såvel som lidt ældre kvinder med at få styr på beauty verdenen. Det er et stort rod, og jeg vil gerne dele ud af alle de råd og tips som jeg har erfaret igennem tiden jeg havde med slem akne. Udover det, så er skønhed og mode en stor passion jeg har, så det er skønt at kunne skrive om det.

Dine 5 favorit ting i garderoben:
Mine sorte bukser fra Pieces, min pelsjakke fra New York, en anden pelsjakke fra Vero Moda, en sort top med glimmer fra ICHI, og sidst men ikke mindst en sommerkjole fra Gina Tricot som jeg ikke kan vente med at have på!

Hvad laver du til hverdag?
Jeg går i 2.g på Sct. Knuds Gymnasium i Odense. Så blogger jeg selvfølgelig en hel del og er også igang med et projekt med Zircles om en ny webshop som åbner snart, så det bliver spændende.
Hvad og hvem inspirerer dig?
Lauren Curtis er gude smuk, og generelt så elsker jeg bare at se på smukke kvinder - det inspirerer mig rigtig meget. Det kan være en smuk model, men også bare en smuk kvinde jeg ser i supermarkedet. Ellers er min mor min største inspiration.

Hvad har du på lige nu?
De sorte Pieces bukser (of course) og en lyserød skjorte fra New York.

Hvis du kun måtte vælge tre ting på en øde ø, hvad ville det være?
Min mor, mad og solcreme - man skal huske at passe på sin hud!

Din yndlings ting at lave:
Opleve nye ting og møde nye mennesker, specielt i forbindelse med bloggen. Det er så dejligt at snakke med folk der har præcis samme interesse som mig. Enten det, ellers så at sejle med min far. Der findes ikke noget mere afslappende og dejligt end at ligge på en båd ude på havet og bare lytte til bølgerne og kigge på vandet.

Andre ting læserne bør vide om dig?
Jeg elsker bloggen og jeg er så taknemmelig for at I følger med. TAK! Og tak til Anna for at lave det her interview med mig!

... Og dette interview fortæller ikke engang nok om, hvor sød og en interessant person Maria er! Jeg har læst mange af hendes indlæg tilbage fra 2014 også, og hun fortjener, alt det gode, som kommer med livet og bloggen +++ hun skriver gode tips og stort set alt det I bør vide om make up og hud. Derfor synes jeg at I skal smide et like på hendes facebook og instagram. Ellers kan I altid følge med på hendes blog lige her: Inside Beauty <3

1 kommentar:

  1. Tror aldrig jeg har støt på hendes blog før, den skal med glæde tjekkes ud, den lyder utrolig spændende! :)

    Knus
    www.kaathrinejohansen.bloggersdelight.dk

    SvarSlet