5. apr. 2015

Hvad skal jeg vælge?

Er du i det dilemma, at du skal vælge, hvad du skal efter sommer? Du tænker måske studie, sabbatår, rejser eller arbejde? Frygt ej, Anna er her for at hjælpe dig lidt på rette vej (eller afveje). Først vil jeg lige nævne, at jeg har skrevet et indlæg om at man skal, hvad man føler for her: SPRING UD I DET MAN.

Som sagt så foreslår jeg stort set altid sabbatår eller lad os kalde det for et udviklingsår JA! Og ikke det europæiske udviklingsår, men dit eget. Nogle vil mene, at et sabbatår kun er for at slappe af fra skolen og give den gas, og det er det også, men måske kun 17,5% af det. Sabb... Udviklingsåret handler om at udvikle sig, finde sig selv og få meget mere i bagagen som skolen aldrig kan lære en. Det kan både være ved at arbejde i DK eller rejse rundt. Læs meget mere her i dette indlæg: 10 - NO MANY REASONS WHY YOU SHOULD TRAVEL. Jeg håber at det giver stof til eftertanke, om du så er team udviklingsåret eller direktestudie.

Hvis du ved, hvor du skal studere og allerede har søgt ind, eller skal søge ind direkte, så siger jeg hey, jeg ville ønske, at jeg vidste dengang. Og hvis du vil rejse efter din videregåendeuddannelse, så er det herrefedt at du har regnet det år med! Så håber jeg at intet forhindrer dig i at følge din plan.
Fra Weheartit 

Hvis du allerede har planlagt hele din fremtid de næste 10 år, hvor du skal studere, hvornår du holder en måneds pause, din ægtemand, hvornår du skal have børn og hvornår du vil købe hus, så vil jeg ikke standse den drøm! Det er fedt at have drømme og være så engageret. Jeg vil bare påpege at vi ikke kan spå fremtiden, så hellere bare nogle få planer af gangen. Nu tænker I sikkert: "Hvem planlægger så langt frem?" Svar: Det er der mange som gør, og som kan gå helt ned, hvis planen ikke går som den skal. Derfor råder jeg til at have realistiske øjne og huske at holde en pause imellem. Du er stadig ung og huske at se verden!

Hvis du stadig er i tvivl om, hvad du skal læse, så kan jeg foreslå, at du søger ind på de steder du gerne vil, som du kan se dig selv læse i 2-4 år på din bachelor. Hvis du desværre ikke kommer ind, så kan du overvejet et udviklingsår. Måske, hvem ved, når du skal søge studie igen, måske vil du studere noget andet? Jeg kan ikke hjælpe jer mere end at råde jer. Jeg har søgt ind på Dansk i København og Odense, hvis det vækker interesse, men jeg er stadig i Australien i øjeblikket, og er først hjemme til sommer.

Jeg søgte og brugte meget tid inde på UddannelsesGuiden samt tog jeg brug af Jobkompasset, som er en fleksibel måde at finde sit drømme studie på. At finde det rette studie for dig er en meget vigtig ting. Så hellere skrive til en masse vejledere, skoler, dine lærere og venner + tænke over, om det virkelig er dette du vil studere de næste år og blive til. Jeg håber at dette indlæg har været til hjælp!

Hav en rigtig glædelig påske alle sammen <3 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar