4. jul. 2015

Farewell Australia my lover

Hvem har troet det? Hvem havde troet at jeg ville forlade Australien? Dagen skulle jo komme. I aften kl. 23.30 går flyet mod Kuala Lumpur, derefter Doha også hjem til Danmark. Jeg er hjemme kl. 19.50 søndag aften!! Er rigtig rigtig spændt, nervøs og ked af at skulle hjem. Selvfølgelig glæder jeg mig til at se min familie og venner, men Australien har været både så god og dårlig ved mig, men det har lært mig meget samt hjulpet mig som person. Jeg fortryder bestemt ikke, at jeg valgte at bruge mit sabbatår her. Jeg har fået venner for livet fra alle lande. Jeg har fået så meget jeg ikke kan beskrive. Jeg ville ønske, at I sommetider kunne være i mine sko, mærke atmosfæren, stemningen, ånde lettet ud og smile, fordi du er i Australien! 
South Bank, Brisbane

Min sidste solskinsdag i Brisbane, hvilket skal bruges på familien, en tur til et lookout med Jose og så er det afgang i aften. De sidste par dage har jeg ikke kunne sove, spise ordentligt pga spænding. Mine følelser kommer helt bestemt til at sidde udenpå tøjet de næste par dage. Jeg kommer til at være helt færdig af at skulle forlade et land mit hjerte har forelsket sig i. Om nogle år vender jeg tilbage! Jeg har familie, værtsfamilier og venner som jeg i hvert fald skal besøge igen. Endnu et kapital er afsluttet i mit liv og det har været det bedste år i mine små nitten år. Når et kapitel sluttes, startes et nyt! Tak til jer alle for at have fulgt med. Der vil stadig komme rejse indlæg samt Australien indlæg. Men først: Denmark I am coming home!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar