11. jan. 2016

2016


Dine svar kom pludselig som skudsikre patroner mod min kælkede retning. 
Selvom der er en betonvæg imellem os, så bryder de igennem vener og partikler. 
Der er støvet og det er svært at se. 
Luften fyldes med hvide sten og sandkorn. 
Sandet glider gennem mine fingre, 
som sand der tabes ned ad et timeglas. 
Tiden er nær, 
men jeg kan ikke føle den tæt på mig. 
Jeg beskylder mine misvisende sanser for de forkerte iagttagelser. 
Alt dette fordi jeg ikke kan tolke noget rigtigt

Ingen kommentarer:

Send en kommentar