18. jan. 2016

Tygge drøv


Jeg undgår stregerne og overser,
at min sko endnu en gang har klistret sig fast på et tyggegummi på fortovet. 
Endnu en gang. 
Som om den gerne vil have, at jeg bliver stående og ikke kommer videre. 
I et øjeblik stopper jeg med at gøre modstand og står intensivt roligt i kuldens skær. 
Jeg blinker langsomt og vender hovedet op mod den kalkehvide himmel 
- eller man kan netop ikke se himlen. 
Hverdagens lyde forsvinder og jeg kan kun høre tomrummet i mit indre øre. 
Jeg kigger ned igen og aner uråd om, hvor mange, 
der har passeret mig eller fundet mig irriterende for at spærre for deres hånd-i-hånd ture. 
Så jeg løsriver mine fødder fra stå positionen og mærker, 
at jeg går ujævnt på grund af en bule under skosålen. 
Modstridende beslutter jeg mig endelig for at finde en bænk 
og udnytte venneparret pegefinger og tommelfinger. 
Ved siden af bænken er der en kloakrist med en lignende fraktal som mønster. 
Man kan høre vandet rinde nede i det kulsorte hul. 
Alt går til grunde den vej ned. 
Jeg ser en to-krone ved bænkens fod og anvender den som et redskab. 
Tænk, at nogen fornylig hærværkede fortovet med det tyggegummi. 
Det er mest synd for duerne, for de tror, at det er mad, 
men i stedet tygger de drøv af en fremmedes tyggegummi og bliver kvalt.
Får en snigende fornemmelse at smilebåndet trækker. 
Godt jeg fik fingrene i tyggegummiet før duerne. 
Jeg kastede mønten i min nye brønd og ønskede at folk ikke spyttede tyggegummi ud på gaden.
Små ting først.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar