25. feb. 2016

Gadelygten


Jeg lyser, når solen er gået ned,
jeg samarbejder med månen,
jeg guider folk hjem,
jeg er et ventested,
jeg er et bestemt substantiv,
jeg er pælen du ikke ser,
men går ind i,
spytter ved,
ridser mærker i,
kysser op ad,
hænger ting på,
ser ufravendt på,
sparker til,
stopper ved for støtte
Jeg er kun en milepæl for nogle.
Det værste er,
 at du ved at jeg er der,
men bemærker mig ikke

Ingen kommentarer:

Send en kommentar