26. feb. 2016

Symfoni


For når jeg lytter til symfoniorkestre, så åbner jeg afspilleren i håb om at finde et miniatureorkester
 derinde. De ville blive forlegne og irriteret over, at jeg afbrød deres optræden. Det er starten på en genopdaget verden fuld af minimoysere. Det er dog blevet opdaget før i  filmene, men
 ikke opdaget i den realistiske verden. Jeg åbner mikroovnen for at  se om, der er nogle, 
der sidder derinde og hårtørrer min  mad. Intet svar og ingen bevægelser. Jeg åbner
afspilleren igen og orkestret er pist væk. I et øjeblik glemte jeg helt, at jeg ikke
 havde opdaget dem, og at det bare var min fantasi. Ja, den fantasi kan 
være fantastisk belysende og trist som Valentins død. I denne alder 
er det dejligt at fantasien stadig tager mine tanker på afveje. Jeg
 er ikke gammel, men i denne tid har vi alle så travlt på farten,
 at vi glemmer at drømme lidt. I stedet tænker vi på alt 
det verden siger vi skal tænke på. Jeg håber, at 
min fantasi satte en lille dominoeffekt 
igang hos jer. Så kan vores 
stemmer synge sammen 
i sindet.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar