22. mar. 2016

Stjernedannelse


Det var lige som om, at verden stod stille og jeg kunne
se molekylerne nitrogen og oxygen blande sig i luften.
Det er der, hvor alle problemerne pludselig svinder hen
og bliver til transparente støvfnug i troposfæren.
Når jeg lukker øjnene forestiller jeg mig selv svæve og
holde for rødt oppe i luften, fordi en svale familie skal passere.
Jeg flyver højere op, men der er varmt med tågeskyer, som
indeholder små lyspærer og jeg mærker gassen klamre mig.
Jeg åbner det ene øjenlåg for at finde ud af, at jeg stirrer på
universet, eller det er i hvert fald de selvlysende stjerner, som
ved hjælp af elefantsnot er fanget på loftet. En faldt ned og
ramte midtpunktet på min næse. Jeg bad til at nogen ville
kysse mit ar, men brugte i stedet mit ønske på verdens fred,
for det var mit stjerneskud og jeg havde ét enkelt ønske.
Den går til mine, mine kæres og verdens problemer.
Således lød nattens gerning.
Min mor fortalte mig engang, at stjerneskud er faldne stjerner
som brændte ud år tilbage. Men så er det godt, at hendes lille stjerne altid
stråler for hende både dag og nat og alle og for de som mangler lys i hverdagen og på vejen hjem

Ingen kommentarer:

Send en kommentar