11. mar. 2016

XVI


Vi gik sammen over bjerge og terræn. Fuglene sang spektakulært som deres farver selv. Vi badede i sollys. Dine læber mod mine kunne kaste et beskyttelsesfilt rundt om os. Ingen spøgelser kunne tage os. Dit blik slyngede reb om mig. For en stund kunne jeg lide at være fanget. Men hvad er der med livet, hvis jeg kun er en efterfølger og ikke er i bevægelse. Efter jeg fandt den ene fejl begyndte de næste at skrige mig i hovedet. Vi vandrer sammen og fuglene pipper kun. Min tankegang er blevet firkantet. Det var ikke det værste. Dine løgne var hårde som stenene vi betrådte. Jeg drømte om den grønne side med dig, men jeg slap dine fodspor og kæmpede for min egen art.

2 kommentarer:

  1. Har du selv skrevet det citat? det er virkelig godt formuleret og skrevet! :).

    God aften!
    http://kaathrinejohansen.bloggersdelight.dk/

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det er alle sammen mine tekster. Mange tak Kathrine <3

      Slet