13. apr. 2016

Smerter som en østers


På en koksgrå dag med ekstra gråtoner
tænker jeg tilbage på dengang med dig

Husker tydeligt en af de sidste morgener
hvor jeg stadig lod som om at jeg sov 
hvor du voldsomt vred i dit jeg og
kanter fra din krop blev synlige

Med ét så du loftet og hvide blodlegemer 
I samme sekund lukkede jeg mine øjne og 
mit åndedræt stoppede og gåsehuden begyndte
for jeg kunne sense dig komme ind i min radius

Du lagde forsigtigt fem fingre på min arm og
jeg kunne mærke strukturerne på dine fingres riller
cirkler og buer og fordybninger af slid
indplante små kunstværker på mit lærred

På bedst falske vis og på den sødeste måde 
åbnede jeg øjnene og mødte dit blik og søvnige smil
Du bevægede fingrene vandret på min arm og
samtidig viskede du dine små aftryk ud.

Du var forsigtig med at ses, men du var der
Du tog mig ud for at spise havmad og
hvor jeg madede dig med østers og muslinger
Du var både åben og lukket som det vi indtog

Jeg er ved at løbe tør for sider i min notesbog 
Så disse ord bliver halvt læseligt på bunden

Der er en transformation jeg længe har ville:
Jeg ville ønske at min sorg var så smuk som østers
de laver perler og jeg laver smerter

Ingen kommentarer:

Send en kommentar