9. maj 2016

Den tanke



Det er hans uskyldige berøringer, som drager mig mod randen af forelskelse. 
Når hans hånd pludselig er på mit skin og fingrene begynder at bevæge sig i 
mønstre og bogstaver og bløde strejf. Det er de berøringer, hvor der ikke er
 nogle dagsordninger bag. Han føler bare min hud og mærker blodet strømme
under rundt om knoglerne. Han ved at jeg ikke får gåsehud længere, men han
 ved at det er kun er hans gnister, som kan få mit blod til at koge. Det koger op
 til kinderne som danner to adskilte kirsebær. Det er hans uskyldige drengesmil
 og tanken om at han ved at jeg er hans, og jeg elsker den tanke om at være hans.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar