30. maj 2016

et tomrum



Vi må have siddet tæt 
for der er nu koldt ved min højreside og
 et tomrum 
Nu kan jeg strække mit ben og sprede lårene 
og sidde som jeg altid gør
Det er bekvemt men det er ensomt
Det er ligesom at være det bekvemme æble i toppen,
det er smukt men ingen tager mig og ingen er nær mig
Når jeg så endelig falder, så er der ingen til at gribe mig 
jeg ligger bare og forsvinder med bladenes falden
kom tilbage og varm min side
jeg kan godt samle mig sammen 
og gøre plads til dig 
jeg venter i kulden
og lader digtet græde

Ingen kommentarer:

Send en kommentar