5. jun. 2016

Skiftende årstider



Jeg byder juni velkommen med denne tekst:

Det må have været nogle årstider siden jeg sidst så dig
For træerne er nu behåret med grønne dansende løvblade

Vejret har ændret sig siden da
udsigten er blevet meget grønnere 
græsset er grønnere på den anden side
men hvor skulle jeg vide det fra når jeg ikke kan se derover

Der er begyndt at komme folk imellem os
jeg har selv været imellem os
men ikke nok åbenbart for du havde ikke spottet mig
jeg må vise mig lidt mere

Sidst jeg så dig var igennem flere lag af luftarter 
og stikkende grene og mange utællige meter
jeg tror at du vinkede og jeg tror at det var dig

Efter så lang tid kan jeg nu ikke bide mig selv sikker på noget
og heller ikke sikker på hvad jeg ville gøre hvis du stod foran mig
men det er nu mere fordi at jeg ikke ved hvordan du ser ud
jeg har en fornemmelse på din skikkelse og jeg ved hvor du bor
men det hjælper mig ikke med at tegne dig

Hver gang jeg vasker op, laver mad eller skal til ved vasken
så slår mine tanker over på de aftener 
hvor din silhuet bevæger sig overlegent frem og tilbage
jeg håbede på at du gjorde det for min skyld

Bare du ikke opdager når jeg går halvnøgen rundt 
eller når jeg laver mad og skråler til verdenssange
tænk hvis vi begge havde en kikkert så kunne vi kigge på hinanden
eller gammeldagsrørtelefoner så kunne vi kommunikere

Det der er imellem os er den kolossale gård som i mit hoved
er en distance som middelhavet
Jeg kommer jo aldrig over på den anden side
så jeg venter på at du en dag går nede på gaden
og jeg sidder i vindueskarmen og spotter dig
For vi leger Find Holger og jeg vil vinde

Ingen kommentarer:

Send en kommentar