29. sep. 2016

Amor in Roma



Ludwig van Beethoven blev afspillet ved gadehjørnet. Jeg gav ham en flaskevand. Solen skinnede lige ned over trianglen. Jeg bar en rød kjole med små blomster, den sad som var den figursyet. Han havde hvide shorts og en khaki t-shirt på. Jeg tror at det var tæt på Pantheon. Jo, ja, for jeg havde glædet mig sådan. Han tog mig op på ryggen. Du får det varmt udbrød jeg. Han satte mig ned uden at slippe min hånd. Hånd i hånd drog vi gennem Roms små snævrede gader. Vores fødder gik i takt og det var som om at vores åndedrag gjorde det samme. Jeg vidste, at vi var ankommet det rette sted, for der var pakket med turister... Og fordi et grande tempel stod foran mig. Stemningen var utrolig. Sikke et syn da jeg tog de ni første step. Jeg blev mødt af detaljeret korinthiske søjler, og under templets kassetteloft finder du gudeskøn arkitektur som i resten af Rom. Du kære Rom, du bliver ved med at tage pulsen fra mig. Jeg stillede mig under den eneste lyskilde. Som om man stod i en anden verden. Fornemt og gennemtænkt bygget. Jeg var imponeret. Det var i det moment, hvor jeg mærkede en varm hånd på min skulder. Der var et sekund, hvor jeg troede at det var ham, men fingrene var for små. Jeg blev mødt af mørkere øjne end mine egne, en ældre kvinde, der smilede som var jeg hendes eneste barnebarn. Hun sagde noget jeg ikke forstod, og mine øjne blev distraheret af hendes guldbroche, der holdt hendes kappe. Hvem har kappe på i fyrre grader? De lokale. Hun tog min venstrehånd og gav mig et lille glas, der indeholdt verdens mindste fjer. "Amore" var hendes sidste ord og pegede på ham. Mit indre brændte som en tinderflamme. Han kom og kyssede mig blidt på munden. Hvor ville hun hen med det? Det føltes urealistisk. Er det ikke sådan noget som kun sker i kiksede kærlighedsfilm? Jeg stiller mig selv for mange spørgsmål. Da jeg trådte ud af det æstetiske palads, vidste jeg, at jeg havde efterladt et bitte stykke af mig selv. 

Alle de seværdigheder i Rom. Rom er byen for sig selv. Jeg kan godt forstå, at Sorrentino kalder Rom for den store skønhed. Vi gik en omvej for at komme hen til Trevi-fontænen. Gennem de små farverige gader, med søde vinduer, hvor man kigger ind til de lokale, der arbejder på deres hverdagsting. Italiensk tv. Italiensk indretning. Italiensk hjemmelugt. Jeg tog det hele til mig. Hver ridse og afmærkning på bygningerne har sin egen historie. Bare I kunne tale. Der var blomsterstøv i luften. Han sagde prosit og tog et kikset billede af mig gå ved siden af Colosseum. Æstetisk flot. Selv den fascistiske hårde arkitektur var fascinerende. Skønhed i det hele sagde jeg højt. Han forklarede noget om Mussolini og hans manifest, og jeg tror, at jeg blev et takt mere forelsket. Jeg snublede nedad trapperne af begejstring. Flere blå mærker på mine blå mærker. Små univers. Grinende satte han sig på hug ved siden af mig, og kyssede mit knæ, mens utallige utålmodige turister jokkede forbi. Sødt at du har brugt det lille glas som vedhæng sagde han tre centimeter fra mine læber. Han kyssede mig dybt og med strejf af en ny lidenskab. Jeg vaskede noget blod af med Trevi-vand. Er jeg hellig og heldig nu? Vi kastede begge en mønt i fontænen. Han ville være sammen med mig for altid. Jeg tøvede med at sige mit. Jeg sagde, at jeg ønskede at være lykkelig med ham. Twist. Jeg ønskede, at han altid ville elske mine fejl. Mine fejl var lavet for at du kunne elske mig.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar