4. sep. 2016

de fire elementer.



Du brænder mellem mine åndedrag. Ilten slører horisonten.
Min eksistens ligger ude på marken. Belyst af mælkevejen.
Mine skygger begår sig i melankolske felter. Jorden venter på mig.
Fuld af tanker og ethanol guider mine fødder mig afsted gennem mørket.
Har timerne bevæget sig hastigt i mit fravær? 
Lyden af torden og små dryp behager mig. Jeg er usynlig herude.
Mine ben stopper ikke. Jeg fortæller dem heller ikke at de skal.
Der er vådt til mine knæ. Mine hænder strejfer vandet og jeg gyser.
Den kolde vind tørrer mig. Det hele er så dramatisk og unødvendigt.
Elsker hvordan smerterne kan gavne mig.
Vinden overvåger os. Mig. 
Det er døden af os der giver ekko gennem byens hvirvler.

Jeg kigger gennem et kosmisk kalejdoskop. Farverne danser geometrisk.
Det er lyskrydsene og gadelygterne. Ellers er der bælgmørkt.
Når jeg hører alle disse sange tænker jeg på dig. Du salter mine øjne.
Du sårer mig og presser kniven dybere ind. Men.
Jeg kom tilbage efter mere. Du var mine fire elementer.
Vi får ikke altid det foraltid vi ønsker. Dette er virkeligheden.
Jeg lukkede alting ud og lod mørket komme ind.
Jeg bærer på natten.

de siger at man finder kærlighed ved hvert hjørne
uheldigt for mig at jeg tramper rundt i en cirkel 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar