13. sep. 2016

Glitter


Han ringede til mig kl. 2, fordi han ville høre min stemme. Eller nej, min mobil var på lydløs og jeg sov så det passede ikke. Han ringer næsten kun, når han er på vej hjem fra byen og mangler selskab eller om formiddagen til helbredning af tømmermænd. Nu tænker I, at han kun ringer for én ting, men der er mere i det. Trust me. Når vi endelig mødes så er det godt. Bedre end godt. Det er vores lille univers. Vi er mildest talt idioter når to bliver til en. Om jeg vil være kærester med ham? Nej da. Det har jeg ikke tænkt over. Vi søger ikke det samme. Han er ikke helt min type. Om vi har snakket om det? Nej ikke rigtigt. Hvad er der at snakke om? Men den lader vi lige hænge. Ikke ligge. Hænge. Okay, jeg lukker lige mit vindue, fordi nogle absolut skal larme og spille techno på en mandag. Hvor er min invi? Nå. Jeg vil fortælle jer om den aften, hvor vi begge var i byen. En meget speciel dag. Det var åbningen af denne nye klub. Mørket var lunt. Ananus i egen juice - vi så godt ud. Gyldent moment. Spotlight. Farver. Mennesker. Flotte fyre. Drinks. Bevægende kroppe. Flirteri i luften. Bang. Pludselig var der flirteri og konfetti i luften. Jeg havde glemt ham. Andre fyre havde søgt min opmærksomhed. Luft. En besked. "Du ser godt i dag bae" (han ved at jeg ikke kan lide ordet bae). Jeg fik en smøg i munden. Idet jeg vendte mig fjernede han den. Nåå nej. Vores mundvige var adskilte. Han fjernede noget ved min mund. Konfetti tænkte jeg. Vi snakkede. Nogen hev mig ud på dansegulvet. Jeg har danseglade venner. Det går lidt op med kalorierne fra alkoholen. Ssschh... Folk begyndte så småt at finde sammen. Fejrede livet. En fyr spildte noget af sin drink på mig. Jeg skubbede ham hårdt. A little sassy never killed nobody. Folk inklusiv mine venner begyndte at fordufte. Vibration. "Glad for at jeg ikke var fyren. Skal vi ud og opleve København?" Uden at tænke mig om gik jeg mod udgangen, hvor han kom et minut efter. Jeg rullede vinduet ned og stak hovedet ud med lukkede øjne. Selv med lukkede øjne kunne jeg fornemme farverne i farten. Hvilken fart? Det er indre by, hvor man kører 40 km/t. Promillen må have sat sine spor. Vi står af på Dronning Louises Bro. Han løftede mig op og vi sad og kiggede på stjernehimlen. Han fortalte at han havde læst mit digt "Jordens Stjernehimmel". Han sagde, at det var det bedste jeg havde skrevet. Jeg rødmede og kiggede væk. Hans hånd var på min hage og han kyssede mig på panden. Teenage dream. "Det er jo de berømte gadelygter du har skrevet om." Jeg svingede mig rundt om den ene. Vi faldt i snak med en gruppe, der sad og drak. Det var underholdende. Jeg ville have natmad. Jeg fik natmad. King of Kebab er king of kebab. Vi legede tommelfingerkriger. Jeg tabte. Sten-saks-papir. Han tabte. Han sagde at jeg havde glimmer på mig. Jeg rørte min kind. Små guldprikker af glitter smittede af. Han sagde noget, hvor jeg var distraheret af ens fritter. Vi købte nogle. Vi sang ned ad Blågårdsgade. Folk hadede os. Han kyssede mig ved hjertet af Blågårdsgade og Baggesensgade. Ih guder, hvorfor skal jeg være så detaljeret. Er I stadig med mig derude? Tunge øjne indhentede mig. Vi listede ind i den kreative (lejligheden). Makeup, tøj, glitter, smykker. Take it off. Vand. Han tog mig ind til sine arme. Varm og kærlig kærtegnede han mig. Jeg elsker at du elsker mig som var jeg den eneste du elskede. Lidenskab. Vi lå i ske. Tredive minutter. Jeg er ikke vant til at sove med kærlighed (eller hvad det end var)


Gaden vågnede. Et ad gangen vågner mine øjne. Gylden seng. Glitter der. Og her. På kinderne. Kroppen, Øjenskyggen. Albueleddet. Ved brystbenet. Glitter allevegne. Små farverige runde pletter. Det var kommet af på ham. Jeg udstødte et grin. Så mig selv i spejlet. Dækket af bitte små prikker. Jeg funklede. God aften. Mindeværdigt. Han vågnede. Han tog mig ind til sig. 
"Jeg skriver et digt om dig og denne aften en dag"


Ingen kommentarer:

Send en kommentar