14. dec. 2016

Part II: Mimosa





Man står og tipper ved rendestenen
Stiller alle de spørgsmål
også det endelige: "Kan jeg ikke skrue tiden tilbage?"

Efter noget tid, hvor tårerne har vasket synet
og tankerne ikke kun omdirigerer én ting
følte jeg mig ny. Ny og visere
Man lærer af sine erfaringer og fejl
Hvad du var, må du studse over

Vi vil ikke længere opleve sorg
det er derfor folk lukker sig sammen efter et brud
ligesom
en mimosa lukker sig sammen efter fare
åbner sig først op igen efter noget tid
eller aldrig.
Men hvorfor lukke sig selv ned på grund af dét
verden mangler at se dig

Der er noget smukt i at åbne sig op for en
og gøre sig sårbar og skrøbelig
velvidende om at de til hver en tid kan
tage alt fra dig
Det er smukt at sådan en tillid kan opstå
Der er også noget smukt i at ende det
bevidstheden om at det ikke længere fungerer
og mentalt give slip på en delt fortid
Der er noget smukt i glæde og i det triste


og således blev jeg en ny bedrevidende person,
og sådan blev du en note på min psykiske tavle 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar