18. jan. 2017

Skiftende årstider vol. 2







Jeg vandt aldrig
jeg kunne i realiteten heller ikke vinde
jeg ved jo ikke hvem du er

Men nu har årstiden skiftet igen
og de nøgne træer danser men skjuler intet
jeg kan se lys og liv 90 grader foran mig

Hvad har du lavet siden?
har du rykket rundt eller er du flyttet
er det ikke din skygge jeg ser på de æggehvide vægge

Der er ikke længere forhindringer mellem os
hvorfor vil du ikke krydse halvdelen af horisonten for mig
er der noget jeg har misforstået i dette forhold

Det behøver ikke at være for at jeg kan vinde
men for at vi kan vinde, for vi er en helhed
kan du ikke give mig et livstegn

Efter så mange skift af omgivelser
begynder jeg at blive umotiveret 
Jeg var før målløs og nu er blot mål løs

Min arm er afmærket af gulvtæppets mønstre
hvor længe har jeg optaget gulvplads 
jeg holder ikke længere øje

Det er tidsfordriv
hvorfor bliver jeg ved med at jagte noget 
jeg inderst inde ikke ved om findes 

Dette digt er i stedet for en selvrealisering
blevet til en masse spørgsmål til mig selv 
Det er ikke første gang jeg går overbord 

Næste gang jeg vasker op og ser lys hos dig
så vil jeg ikke længere begive mig ud i lystige tanker
Jeg vil ikke betragte noget over oceanet med en mime


En kold, hvid og ensom åbenbaring efter denne skiftende årstid... 
Kan det ikke snart skifte igen? 



Ingen kommentarer:

Send en kommentar