3. maj 2017

T.A.B.U.


Mit digt fra TABU kunstudstillingen på Studenterhuset d. 29/4/17


Det er det, vi ikke taler om
Det er os og handlinger indenfor moralske rammer 
De kalder det høje cifre, skjulte numre og fortrængning
Det er sådan vi er oplært, det er forkert
Vi får at vide, at vi bryder normer ved at nævne seksuelle drifter
Man er en særling og opmærksomhedskrævende med depression og angst
Det er ikke noget man taler om offentligt
Vi nævner ikke problemer i forhold
Er der forbud for at snakke om psykiske sygdomme? vægt? selvtillid?
Det er forkert at være forkert
Vi tør ikke, men vi gør det
Det florerer i luften og i folk
Det samme gør forargede falkeblikke og misvisende mimik
Bag lukkede døre er vi åbne
Under åbne forum er vi lukkede
Min mund er syet, men ordene er for store
Et sted er janteloven brudt ned, jeg vil gerne derhen
Vi bør skrælle andres lag af
Skræl mig af
Tal altid, bryd universet



Ingen kommentarer:

Send en kommentar